Diabetes

Diabetes

Har du diabetes er det vigtigt, at du er opmærksom på dine fødder.

Diabetes kan nemlig påvirke fødderne, så der blandt andet lettere opstår sår, koldbrand og neuropati (følelsesløshed). Derfor bør du straks kontakte en fodterapeut, hvis du har mistanke om, at dine fødder har udviklet et problem. Desuden anbefaler sundhedsstyrelse, at du som diabetiker som minimum får undersøgt dine fødder en gang om året for at sikre dine fødders sundhed, ved en fodstatus.

Gode råd

Vask fødderne hver dag i lunken vand i en pH neutral sæbe.

Tør fødderne godt, vær omhyggelig imellem tæerne.

Smør dine fødder ind i en god creme, dog ikke mellem tæerne.

Undgå stramme strømper med sømme. Træk ud i strømpefoden for at give plads til fødderne.

Fodtøj skal være rummelige, pas på evt. fremmedlegmer i fodtøj, såsom småsten eller folder i indersål.

Som diabetiker bør du gå til en statsautoriseret fodterapeut for at få fodpleje regelmæssig og forebygge kroniske skader.